Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
1. digt (med lukkede øjne)

hvis jeg ville
 kune jeg lukke disse stater
staters disse dræbende
og i virkleig
heden er et alvor
ligt mellem
dine ben trak drak jeg
lange tåre af de tørre
ørkner ti linjer må være til dig dig
på stærenes berkostning
jeg skyder i blinde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)