Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
2. digt (med lukkede øjne)

flygt ikke i disse dage
jeg jeg var i  en nær
i en nær fremtid fra dine første læber
jeg var et forbrug af nye øæjne
men mine stater, mine ælande kunne ikke
klare disse
disse, de
slog sig sammen med dine og klargjorte kredsløbet
til ydmygelse i de største

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)