Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
4. digt (med lukkede øjne)

er der intet
at gøre der
der var
du igen
som om du
åbe åbnede hver eneste rift
spilterne i gulver
meælem mine fædder og
gulvert
fremtiden
fuldes af maskiner til metroen
åbner en
ny
stræm
vil du åvne
en ny strøm
i mine længsler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)