Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
11. digt (i én vejrtrækning)

men
jeg løb
ingen steder jeg
lod
øjnene løbe
et sted
af sted
mod
det virkeligt langsomme systemerne
der står i det stejle
stejler stejlt
ved at modstå
den mindste forvandling
dine mindste forvandlinger er
at tro på de mindste detajler
i solen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)