Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
1. digt (på et ben, en bevægelse)

hold balancen imellem
de fineste gulv
brædder bredden
på mine fødder
gør dine daglige erhversdrivende
erhversdrivende fak et forlatterligt
ord ordene ordner sine systemer
for at vise
samfund og stat sine
aller største dannede
statuer strenge og store
håb er at klynge
det ligegyldigt til jorden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)