Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
24. digt (i én vejtrækning)

glem det hele nu nu glem det hele vi startede
forfra for ikke at
forstyrre
det enkle liv livet
er der noget som at glemme en gemt ting
der er noget der kunne
skjule det der lys i dine øjne
hvad?
vi genstartede lige os selv
i et håbløst
i et åndedrag