Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
2. digt (på et ben, en bevægelse)

overvej aldrig forsynings
linjerne vinen vi drak
drak vi langsomt
kun dine kinder
gav efter for længslerne
jeg
var det første sted
du ikke fulgte
nysgerrigheden
slog
anstalterne i fjerde slag
vi lagde os i markerne
og gjorde tegn
til markerne
om at lyse i markerne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)