Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
3. digt (med lukkede øjne)

i den kyst stod
vi vi stod
i vindene og gjorde vindene
lette i vores luft i i
åndedrættet slog fra
mund til mund og svimlede
fer i de
seneste hænderlser
hænder har du
min hånd slået ud af sin retning
jeg
har mødt de lysende øjne i øjne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar