Om alvorens oprigtighed

Det flydende i tiden er umuligt at håndtere. Derfor disse forsøg på at gribe et øjeblik. Hver gang er det et nyt forsøg, hver gang er forsøget mislykket. Teksternes latterlige rester vil her ligge og ligne (hvad?). Det er en skrift der er tydeligt inspireret af digteren Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster, som jeg, aller ydmygest, ser som en invitation til netop disse skriveforsøg (som samtidigt, i al deres vilkårlighed, er noget helt andet). Fordi der ligger en spørgen til tingene og de grundlæggende vilkår for vores måde at læse og skrive verden på. Så vær velkommen til syn i disse klovnerier. Af statens kærligste: wowow!
5. digt (med lukkede øjne)

frist ikke mine
ustyrlige længsler
nej
kast
dine ustyrlige lammelser
bagud til
selv virvaret
i staternes forvandlng
deres meningsgulde fusioner
med morgenens
lette servering:
grødfx. rristet brød
lidt let
at spise let at klynke sine håb
henover
jorden
der hænger en tråd
i de mindste detajler
og glemmer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar